Skip links

Hvad er en c/o adresse, og hvornår må du bruge den?

c/o står for care of, altså “hos”. En c/o adresse bruger du, når posten skal frem til dig et sted, hvor dit eget navn ikke står på døren eller postkassen. Bor du hos en ven, fremlejer du et værelse, eller er du flyttet ind hos en kæreste, hvis navn står på postkassen, så er c/o det felt, der får posten frem.

Formatet er enkelt. Dit eget navn øverst, så linjen med “c/o” og navnet på den, der bor der, og derefter den almindelige adresse:

Mette Jensen
c/o Lars Hansen
Lærkevej 1
2000 Frederiksberg

Så langt så godt. Den del, folk ofte tager fejl af, kommer nu.

c/o er ikke en adresse, du kan låne

Den udbredte antagelse er, at c/o er en slags postordning: du bruger en andens adresse, får posten der, og bor hvor du nu bor. Sådan fungerer det ikke i folkeregisteret.

CPR skriver det direkte: »En såkaldt c/o adresse i CPR kræver, at du faktisk bor på adressen.« Og endnu tydeligere: »Du kan ikke lovligt være registreret i CPR på en adresse, hvis du ikke reelt bor der.« C/o-feltet fortæller altså ikke, at posten skal videre til dig et andet sted. Det fortæller, hvem der ejer postkassen dér, hvor du bor. Kommunen kan bede ejeren eller lejeren bekræfte, at du faktisk bor på adressen, og det gør de i praksis, hvis adressen ser usædvanlig ud. Du kan læse mere på CPRs egen side om flytning i Danmark.

Hvornår du skal bruge c/o-adresse

Reglen er enkel: når du bor et sted, men ikke står på postkassen. De typiske tilfælde er:

  • Du er flyttet ind hos en, der allerede bor der, og kun deres navn står på døren eller postkassen.
  • Du fremlejer, og lejekontrakten står i udlejerens navn.
  • Du bor på et værelse i en større bolig.
  • Du bor midlertidigt hos familie mellem to boliger.

I alle fire tilfælde skal du altså bo på adressen. Det er forudsætningen for at kunne bruge en c/o-adresse.

Hvad der ikke er en c/o-adresse

Skal du bruge en adresse, du ikke bor på, er c/o det forkerte svar. Der er tre almindelige situationer, og de har hver deres løsning:

  • Du er flyttet og vil have posten med. Det er en eftersendelse hos postvæsenet, ikke en c/o-registrering.
  • Du rejser i en periode. Også eftersendelse, eller en aftale med en, du stoler på.
  • Du skal bruge en adresse til din virksomhed. Det er noget helt andet, og det er værd at skille ad. Det punkt fortjener sit eget afsnit.

Firmaadresse og virtuel adresse: reglerne for virksomheder

Det her er den skelnen, der er værd at tage med. Din bopæl står i CPR. Din virksomhedsadresse står i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). To registre, to regelsæt.

En virksomhed skal have en adresse, og den behøver ikke være det sted, du bor. Selskabsloven definerer hjemsted som »den adresse her i landet, som selskabet kan kontaktes på«. Der står altså ikke noget om, at du skal arbejde der, have ansatte der eller eje lokalerne. Kravet er, at man kan komme i kontakt med selskabet.

Erhvervsstyrelsen udlægger det som »en adresse, hvor selskabet kan modtage post, og det skal være muligt at komme i kontakt med ledelsen eller en repræsentant for ledelsen«. Læg mærke til, at der er to led. Udbydere af firmaadresser citerer ofte kun det første.

Derfor findes der firmaadresser, man kan leje, og branchen er reguleret: udbydere af c/o-adresser og udbydere af virtuelle kontorer er omfattet af hvidvaskloven og skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Du kan gratis slå din udbyder op i CVR og se, om der står »Registreret jf. hvidvaskloven: Ja«.

Vi skriver bevidst ikke, at en lejet firmaadresse er »fuldt lovlig«, sådan som en del udbydere gør. Ingen myndighed har sagt det, hverken det ene eller det andet. Det, der er dokumenteret, er risikoen den anden vej: kan hverken ledelsen eller en repræsentant kontaktes på adressen, får selskabet en frist til at rette op, og sker det ikke, sender Erhvervsstyrelsen det til tvangsopløsning. Vælger du en lejet adresse, er det altså værd at vide, hvem der rent faktisk tager imod posten og svarer, hvis nogen møder op.

Det er samtidig værd at vide, at en virksomhedsadresse altid er offentlig. CVR skriver: »En virksomheds adresse kan aldrig være hemmelig, heller ikke når den er sammenfaldende med en beskyttet privatadresse.« Har du firmaadresse på din bopæl, står din bopæl altså offentligt tilgængeligt, også hvis du har adressebeskyttelse i CPR. Vi har skrevet mere om det i indlægget om privatadresse som firmaadresse.

Praktiske faldgruber

Et par ting, der er værd at vide, uanset om c/o-adressen er privat, eller din virksomhedsadresse ligger et andet sted end dér, hvor du bor:

  • Banker og forsikringsselskaber har tit deres egne krav til dokumentation af adresse. Regn med at skulle forklare opsætningen mindst én gang.
  • Pakkeleverandører håndterer c/o forskelligt, og nogle chauffører leder efter navnet på postkassen frem for i adresselinjen. Skriv gerne begge navne på, når du bestiller noget.
  • Navnet på postkassen er det, der afgør det i praksis. Aftal med den, du bor hos, at dit navn kommer på, hvis det er muligt. Så løser det de fleste problemer af sig selv.

Hvis det er virksomheden, der mangler en adresse

Et virtuelt kontor er en firmaadresse, du lejer, uden at leje en arbejdsplads. Hos os koster det 500 kr. om måneden på Vesterbrogade 74, midt på Vesterbro. Der er ingen binding, det er klar på 1-2 hverdage, og posten bliver scannet dagligt, så du kan læse den, uanset hvor du befinder dig. Hos os behøver du heller ikke tilføje c/o, da dit firmanavn kommer på postkassen.

For mange virksomheder er et virtuelt kontor den enkleste løsning. Til din egen bopæl er svaret stadig at registrere dig dér, hvor du faktisk bor. Vil du høre mere, kan du skrive til os.

Leave a comment